Nyhed |  10.03.2010

Selvsejlende skibe finder fremtidens olie

I følge norske forskere kan små, selvstyrende både blive fremtiden, når der skal gøres nye oliefund. Det skriver Ingeniøren i dag.

Fremtidens oliefelter og kortlægningsopgaver til søs bliver opdaget og løst af en hær af små, selvsejlende skibe.


Det spår norske forskere, der har udviklet en avanceret algoritme, som gør det muligt for små, ubemandede både, USV’er (unmanned surface vehicles), selv at navigere—uden menneskelig fjernstyring.


I praksis fungerer det ved, at de ubemandede både sejler efter et på forhånd defineret punkt. Når moderskibet ændrer kurs, gør USV’erne det også.


De norske forskere siger, at på samme måde, som når en raket jagter et fjendtligt fly i luften, jagter de ubemandede både et virtuelt, bevægeligt punkt på havets overflade. Punktet er defineret i forhold til moderskibet og bevæger sig sammen med det.


På den måde kan en hel hær af små ubemandede både, ledet af et moderskib, klarlægge store områder til havs billigere og hurtigere end med den nuværende teknologi, hvor alle kortlægningsopgaver udføres af bemandede fartøjer. (Ingeniøren.dk)

 

Læs hele artiklen her.

Emner
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Spørg os
Energi- og olieforum ved (næsten) alt om energi, olie og benzin. Kontakt os med dit spørgsmål